Vejens Styrkepositioner

Virksomhedernes konkurrenceevne er fortsat baseret på dygtigt håndværk og stærkt købmandskab og selv om vi med tiden har fået dygtige virksomheder inden for alle brancher, kan vores rødder stadig mærkes:

  • 2.300 private virksomheder
  • 1.100 landbrug
  • 20.000 arbejdspladser - ca. 80 % indenfor det private

Vores styrkepositioner

Fødevarebranchen udgør med mere end 4.000 arbejdspladser den største branche i Vejen Kommune. Fødevarebranchen er en klar styrkeposition, og derfor er Vejen Kommune centrum for fødevareproduktion i Danmark. 

Håndværks- og bygningsindustrien har ca. 3.600 arbejdspladser. Håndværkerne og bygningsindustrien klarer sig godt  Og er dygtige til at omstille sig til nye krav til bæredygtighed og digitalisering.

Vejen Kommune ligger centralt placeret i Danmark og med tæt adgang til Europa. Det er derfor naturligt, at den tredje styrkeposition er transportbranchen med næsten 2000 arbejdspladser. Transportbranchen er i rivende udvikling og  transportvirksomheder i dag er integrerede servicevirksomheder inden for logistik i produktionsleddet og nethandel.