Årets transportkommune 2019 & 2020

Modtagelse af bevis for årets transportkommune 2019

Gode rastepladser og grønne tiltag sikrede igen i år Vejen Kommune kåringen som Årets Transportkommune. Kampen om førstepladsen var dog tæt, da Horsens Kommune med en række Corona-tiltag og deres fokus på logistik og transport som en erhvervsmæssig styrkeposition sneg sig nærmere topplaceringen i den årlige undersøgelse, som udarbejdes af ITD, brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

Læs mere om kåringen

Transporterhvervet er en væsentlig del af kommunens erhvervsliv med 2.000 arbejdspladser. Derfor er det vigtigt for os at skabe gode rammevilkår for vejgodstrafikken og Kommunens transportvirksomheder.

- I Vejen Kommune er vi stolte af, at valget igen faldt på os. Det betyder, at den fokus, vi har på infrastrukturen, og ikke mindst at de store investeringer, som vi har lavet de sidste mange år, betaler sig, lød det fra borgmester Egon Fræhr, da han modtog prisen.

Vejen Kommune lægger blandt andet vægt på:

  • Ordentlige tilkørselsforhold for lastbiler, da det er vigtigt for vores virksomheder og dermed for hele erhvervsudviklingen i kommunen.
  • Udbygning af vejnettet og rundkørsler til modulvogntog. 
  • Adgang til rastepladser med mulighed for overnatning
  • Løbende at udbygge vejnettet og sikre, at kommunen bevarer sin position som attraktiv placering for de mange nuværende transportvirksomheder.
  • Hensyn til vejgodstransporten i lokale regler og planer
  • At fremme bæredygtig transport ved bl.a. at sikre adgang til tankstationer med alternative drivmidler.