Årets transportkommune 2019

Modtagelse af bevis for årets transportkommune 2019

Som den første kommune nogensinde er Vejen Kommune blevet kåret som Årets Transportkommune.

Titlen er blandt andet blevet tildelt Vejen på grund af kommunens gode udmærkelser i forhold til faciliteter og kapacitet på det lokale vejnet, som er med til at sikre en høj standard på vejene.

Derudover har kommunen også gjort en stor indsats for at tage hensyn til vejgodstransporten i de lokale regler og planer. Her har kommunen blandt andet stillet krav om, at der etableres særlige faciliteter for lastbiler ved udbygning af erhvervsområdet.

Endelig tæller den store investeringen kommunen har gjort for at forbedre til- og frakørselsforhold til motorvej E20 også op i den samlede vurdering. 

Læs mere om kåringen her

Transporterhvervet er en væsentlig del af kommunens erhvervsliv med 2.000 arbejdspladser.

- I Vejen Kommune er vi stolte af, at valget faldt på os. Det betyder, at den fokus, vi har på infrastrukturen, og ikke mindst at de store investeringer, som vi har lavet de sidste mange år, betaler sig, lød det fra borgmester Egon Fræhr, da han modtog prisen.

Vejen Kommune lægger blandt andet vægt på:

  • Ordentlige tilkørselsforhold for lastbiler, da det er vigtigt for vores virksomheder og dermed for hele erhvervsudviklingen i kommunen.
  • Udbygning af vejnettet og rundkørsler til modulvogntog. 
  • Adgang til rastepladser med mulighed for overnatning
  • Løbende at udbygge vejnettet og sikre, at kommunen bevarer sin position som attraktiv placering for de mange nuværende transportvirksomheder.
  • Hensyn til vejgodstransporten i lokale regler og planer