Tæt på det hele

Motorvej E20, der går gennem kommunen, giver let adgang til resten af landet og Europa. Med en beliggenhed tæt på internationale lufthavne, containerhavne og gode togforbindelser er resten af verden også inden for rækkevidde.

Uanset, hvor du placerer din virksomhed i Vejen Kommune, har du hurtig adgang til motorvejen og jernbanen takket være vores veludbyggede vejnet. Det tager ingen tid at komme frem til din virksomhed.