Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Projektgrund - Vestergade 17, Holsted

Projektsalg af Vestergade 17

Sæt præg på nyt boligområde i det unikke og naturskønne Holsted

Med placering uforstyrret ned til Holsted Å udbydes nu projektgrund på 3345 m2 med attraktiv placering tæt på byens mange faciliteter, indkøb, skole, institutioner og fritidsmuligheder.

Budgiver får selv mulighed for at skabe rammerne og fremtidsplanen for området, gennem den selvstændige interne byggemodning af det ubebyggede areal.

Der gives mulighed for at benytte arealet til åben-lav boligbebyggelse, bestående af almindeligt fritliggende parcelhuse eller til offentlige formål, der passer ind i boligområdet.

Grundene ikke må udstykkes mindre end 400 m2 og byggeprocenten for den enkelte parcel må ikke overstige 30. Ligeledes skal alt nybyggeri opføres, så der skabes en arkitektonisk helhedsvirkning med den eksisterende bebyggelse og naturen i området.

Oversigtskort og pris

Oversigt for mindstepris
GrunddataArealstørrelseMindstepris pr. m2Total mindstepris
Nr. 17 (matrikel 3b)3330 m2300 kr./m2999.000 kr.

*Alle priser er angivet inklusive moms og tilslutningsbidrag til kloak og eksklusive øvrige tilslutningsbidrag.


Salgsmaterialer

Kontaktinformation

Holsted Antenneforening: Tlf./Hjemmeside 40 86 18 86
Holsted By Vandværk: Tlf./Hjemmeside 75 39 39 69 / www.holstedbyvand.dk
Holsted Varmeværk: Tlf./Hjemmeside 75 39 26 60 www.holstedvarmevaerk.dk
N1: Tlf./Hjemmeside: 70 23 00 43 / www.n1.dk
Vejen Forsyning A/S: Tlf./Hjemmeside: 76 32 66 00 / www.vejenforsyning.dk
TDC Tlf./Hjemmeside: 70 70 30 30 / www.tdc.dk

Tilslutningen til vandforsyningen sker gennem det lokale vandværk, Holsted by vandværk.

I forbindelse med antennesignal har I mulighed for at blive tilsluttet til Holsted Antenneforening.

Jeres forsyningsselskab ved varme og elektricitet er Holsted Varmeværk og N1.

Kloakforsyning sker via Vejen Forsyning A/S.


Kommende køber opfordres til at kontakte Teknik & Miljø ved Vejen Kommune forud for køb angående detaljer vedrørende forsyningsselskaber, tilslutningspligt og tilslutningsbidrag, samt fremtidig vandhåndtering.


Å-beskyttelseslinje

Fremtidig køber skal være opmærksom på terrænet på grunden og skal respektere å-beskyttelseslinjen, da dette grønne bælte langs skrænten skaber sammenhæng i området og sikrer et ensartet udtryk ned mod Holsted Å.

Værd at vide om køb af byggegrunde

Hvilke vilkår er der når jeg reserverer en grund?

Du har mulighed for at reservere en byggegrund for en periode på 6 måneder. Efter de 6 måneder bortfalder din reservation automatisk i vores system, så du skal selv huske at kontakte os, hvis du ønsker at forlænge reservationen.

Det koster ikke noget at reservere en byggegrund.

Hvis du har reserveret en byggegrund, og en anden ønsker at købe grunden, skal du tilkendegive, om du ønsker at købe grunden eller vil ophæve reservationen. Tidsfristen er 8 hverdage.

Det betyder også, at du har mulighed for at afgive købstilbud på en byggegrund, der er reserveret af en anden. Hvis den anden senest efter 8 hverdage meddeler, at vedkommende ikke ønsker at købe grunden, så kan du købe grunden.

Spørgsmål om reservation kan rettes til Teknik & Miljø, tlf. 79 96 60 75 eller via Digital Post.

Ønsker du at reservere en byggegrund, så skal du udfylde vores digitale reservationsformular

Kan jeg undersøge jordbunden på en grund, inden jeg køber den?

Hvis du gerne vil sikre dig, at dit drømmehus kan bygges på den grund, du overvejer at købe, så kan du indhente tilladelse hos os til at foretage en geoteknisk undersøgelse inden du køber grunden.

Tilladelsen gives under betingelse af, at undersøgelsen foretages for egen regning
af et geoteknisk firma, som vi på forhånd har godkendt, og at grunden efter
undersøgelsen reetableres til samme stand som inden undersøgelsen.

Hvis du ønsker en tilladelse, så kontakt Anne Kirstine Skytt på tlf. 79 96 60 55 eller via Digital Post.

Hvilke vilkår er der for køb af en grund?

For hver udstykning er der udarbejdet en standardkøbsaftale. Af standardkøbsaftalen fremgår det, hvilke vilkår der er gældende for den kommende handel.

Kan jeg købe en grund, der er reserveret af en anden?

Du har mulighed for at afgive købstilbud på en byggegrund, der er reserveret af en anden. Hvis den anden senest efter 8 hverdage meddeler, at vedkommende ikke ønsker at købe grunden, så kan du købe grunden.

Kontakt Teknik & Miljø i Vejen via Digital Post eller på telefon 79 96 60 75, hvis du ønsker at afgive købstilbud på en grund.

Kan jeg fortryde mit køb?

Købet er omfattet af reglerne om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 28. september 2007

Hvis du vil fortryde dit køb, skal du give os skriftlig underretning herom inden 6 hverdage. Fristen regnes fra den dag, aftalen indgås, uanset om aftalen er betinget af et eller flere forhold. Ved beregning af fristen medregnes ikke lørdage, søndage, helligdage eller Grundlovsdag.

Underretning om, at du vil fortryde købet, skal være kommet frem til os inden fristens udløb.

Hvis du vil fortryde dit køb, skal du desuden betale et beløb (godtgørelse) på 1% af den aftalte købesum til os. Dette beløb skal være betalt inden udløbet af 6-dages fristen.

Kan prisen forhandles?

Det er ikke muligt for os at lave individuelle forhandlinger om priserne. Alle priserne er politisk vedtaget, og hvis en pris skal ændres, så kræver det en ny politisk beslutning efterfulgt af et offentligt udbud i 14 dage. Priserne revideres en gang om året.

Hvornår er der overtagelsesdag?

Overtagelsesdatoen og betalingsfristen vil typisk ligge ca. en måned efter, at du har meddelt os, at du ønsker at købe grunden.

Hvem skal jeg kontakte vedr. spørgsmål om lokalplan, forsyning eller byggeri?

Vi anbefaler at du undersøger om dit ønskede projekt kan opføres på den specifikke grund inden du meddeler ønske om køb af grunden.

Du kan finde kontaktoplysninger på forsyningsselskaberne på de enkelte sider for udstykningerne.

Hvis du har spørgsmål vedr. byggeri, forsyning eller lokalplan, så kontakt Teknik & Miljø via Digital Post eller på tlf. 79 96 50 00. Vil du gerne være sikker på, at grunden ikke sælges til anden side i mellemtiden, så er du velkommen til at reservere grunden.

Hvornår kan jeg søge om byggetilladelse?

Når du har meddelt os, at du ønsker at købe grunden, så kan du indsende din ansøgning om byggetilladelse. Du skal blot være opmærksom på, at udgiften til behandlingen af din ansøgning skal afholdes af dig, uanset om handlen efterfølgende fortrydes eller gennemføres.

Byggetilladelsen kan tidligst udstedes når købsaftalen er underskrevet, købesummen er betalt og overtagelsesdatoen er passeret.

Har du spørgsmål om byggetilladelser og anmeldelser, f.eks. om hvordan du ansøger om en byggetilladelse, og hvilket materiale der skal sendes med ansøgningen, kan du få flere oplysninger ved at klikke på linkene.

Nyttige informationer inder du bygger

Informationer om byggetilladelsen

Du er altid velkommen til at kontakte vores byggesagsbehandlere i Teknik & Miljø via Digital Post eller tlf. 79 96 61 49 ved spørgsmål.

Send Digital Post som borger

Send Digital Post som virksomhed 

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan finde skelpælene på grunden?

Du skal senest 8 hverdage efter aftalens indgåelse give meddelelse til os, hvis du ikke kan finde alle skelpæle, eller hvis nogle af dem er i stykker. Kontakt os via Digital Post eller pr. tlf. 79 96 60 75.

Er der gået mere end 8 hverdage, så skal du selv bestille en landinspektør og afholde udgiften hertil.

Ofte kan en skelpæl være helt eller delvist dækket af græs. Hvis du er i tvivl om, hvor på grunden du skal lede, så kan du se på et måleblad, hvor skelpælene er placeret. Målebladene er tilgængelige på hjemmesiden under siderne for de enkelte udstykninger.

Hvordan bestiller jeg en asfaltrampe ind til grunden? 

Når dit byggeri er udført, har du mulighed for at bestille en asfaltrampe for, at sikre adgang fra kørebanen og op til din nye overkørsel.

Du skal dermed kontakte Teknik & Miljø via Digital Post, når du er klar til at få etableret asfaltrampen.

Vejen Kommune udfører og afholder udgiften til etableringen af asfaltrampen.

Send Digital Post som borger

Send Digital Post som virksomhed 

Jeg har ikke bygget på grunden - hvad sker der så?

Vi ved at der kan være mange årsager til, at byggeri endnu ikke er påbegyndt.

Hvis du ikke har påbegyndt dit byggeri indenfor den frist, som er angivet i din købsaftale, så kan du søge om forlængelse af byggefristen eller om tilladelse til videresalg i ubebygget stand.

Hvis byggefristen er overskredet, så har vi ret til at købe grunden tilbage. Det er dog vigtigt for os at gøre opmærksom på, at det ikke er noget vi har pligt til, selvom køber ønsker det.

I de seneste år, har vi ikke ønsket at købe grunde tilbage. I stedet har vi forlænget byggefristen eller givet tilladelse til videresalg jf. de vilkår der står i købsaftalen.

Husk at gennemlæse vilkårene i købsaftalen grundigt, så du kender de specifikke vilkår.

Hvordan aflyser jeg servitutten om byggepligt/videresalg?

Når dit byggeri er færdigmeldt, så kan servitutten om byggepligt og forbud mod videresalg aflyses. De fleste aflyser først servitutten i forbindelse med, at grunden sælges videre.

Du skal bede din rådgiver om at anmelde en aflysningpåtegning i tinglysningssystemet, som vi kvitterer på som påtaleberettigede. Vejen Kommune underskriver med en enkelt underskrift i tinglysningssystemet.

Ved spørgsmål vedr. aflysning af servitutter kontakt os venligst via Digital Post eller tlf. 79 96 60 75.

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg vil købe en grund?

Hvis du gerne vil købe en byggegrund af Vejen Kommune, så kontakt Teknik & Miljø i Vejen via Digital Post eller på telefon 79 96 60 75.

Teknik & Miljø hjælper dig godt i gang med handlen, og hjælper dig med at få svar på de spørgsmål du eventuelt måtte have.

Hvis du gerne vil købe en byggegrund af Vejen Kommune, eller mangler flere informationer, så kontakt Teknik & Miljø:

Anne Kirstine Skytt
Tlf. 79 96 60 55 eller send os en besked via Digital Post:

Send digital post som borger

Send digital post som virksomhed 

Vi hjælper dig godt i gang med handlen, og hjælper dig med at få svar på de spørgsmål du eventuelt måtte have.

Før du søger: De fem trin i en byggeansøgning

Før du starter et nyt byggeri op, skal du søge kommunen om tilladelse.

Læs om de fem trin i en byggeansøgning før du søger byggetilladelse. Du skal være forberedt på, at det er en kompliceret proces, hvorfor det ofte er en rigtig god ide at få hjælp af en rådgiver, så du er sikker på, at du får indsendt korrekt dokumentation.

Se mere om processen her

De 5 trin i en byggeansøgning.

Når du skal i gang med et nyt byggeprojekt, er der mange ting, du skal være opmærksom på. På Vejen Kommunes hjemmeside kan du finde de informationer, du har brug for. 

Vi opfordrer dig til at tage kontakt til en byggesagsbehandler inden du går i gang med dit byggeprojekt. På den måde kan du forventningsafstemme dit projekt inden du går i gang. Det gælder både i forhold til din tidsplan og så du sikrer hvad der er muligt indenfor lokalplanen i det område, du ønsker at bygge. En forhåndsdialog sikrer typisk en hurtig sagsbehandlingstid.

Kontakt Byg & Ejendomsdata via Sikker Post

Send Digital Post som borger

Send Digital Post som virksomhed

Søg en byggetilladelse via Byg & Miljø

Søg en byggetilladelse

Reserver en byggegrund

Du har mulighed for at reservere en byggegrund for en periode på 6 måneder. Efter de 6 måneder bortfalder din reservation.

Du kan have en aktiv reservation pr. husstand.

Hvis du har reserveret en byggegrund, og en anden ønsker at købe grunden, skal du tilkendegive, om du ønsker at købe grunden eller vil ophæve reservationen. Tidsfristen er 8 hverdage.

Det betyder også, at du har mulighed for at afgive købstilbud på en byggegrund, der er reserveret af en anden. Hvis den anden senest efter 8 hverdage meddeler, at vedkommende ikke ønsker at købe grunden, så kan du købe grunden.

Ønsker du at reservere en byggegrund, så skal du udfylde vores digitale reservationsformular nedenfor. Du skal bruge MitID til at udfylde formularen.

Reservér en byggegrund

Du kan få mere information om vores byggegrunde og vilkår i linket ovenfor: "Inden du køber en byggegrund"

Spørgsmål om reservation kan også rettes til Teknik & Miljø, tlf. 79 96 60 75 eller via Digital Post.

Holsted - byen der byder på både erhverv og natur.... 

Holsted er en charmerede by beliggende midt i Vejen Kommune med smuk natur, indkøbsmuligheder, egen skole, børnehave og idræts- og kulturcenter.
Byen har en lang historie som handelsby placeret ved overgangsstedet over Holsted Å. Herudfra blomstrede byen op i både nord og syd sidenhen er vokset smukt sammen om både kirkerne, tinghuset, senere jernbanen og postgården som i dag er et yndet fredeligt overnatningssted. Nu til dags byder byen også på flere lokale indkøbsmuligheder og små cafeer, og der er ligeledes også etableret Centralhotellet som det andet hotel i byen. Arkitektonisk er stationsbyen præget af Bedre Byggeskik med monumentale bygninger fra 1920’erne.

Holsted nord er et af kommunens attraktive erhvervsområder med tæt placering på motorvejen E20 afkørslen 70, der giver let adgang for medarbejdere, leverandører og ikke mindst kunder. Af større erhvervsinteresser kan nævnes at Danish Crown har placeret deres store moderne kreaturslagteri her, beskæftigende flere hundrede mand. Ligeledes ligger eltavlefabrikken Pro-Automatic A/S, samt Moldow der producerer anlæg til industrien. 

Byen der ligger som en langstrakt åre omkranses smukt af den rige sydjyske natur. Her kan blandt andet nævnes Tirslund Plantage med den seværdige Tirslundstenen og der kan bruges mange timer på gåture i områdets smukke natur, hvor der er et rigt plante- og dyreliv.

Gennem byen løber Holsted Å og med de omkringliggende smukke marker og enge kan naturen nydes på bland andet gåtur gennem det anlagte stisystem Kløverstierne eller et tur til den idyllige og velbesøgte Skoleskolen.  Der kan nydes picnic i byen park kaldet Lystanlægget, hvor der er både bålplads og madpakkeplads med udsigten til Holsted Å, og bagefter kan børnene løbe rundt på en af naturlegepladserne i området. For naturelskerne findes der også overnatning ved den nyere shelter- og bålplads beliggende i byens parkområde.   

I Holsted har du både børnepasning, skole, hal og fritidsaktiviteter. Dit barn kan gå i dagpleje, vuggestue eller børnehave, og for skolebørnenes vedkommende er der Højmarkskolen med skoleforløb fra 0.-9. klassetrin.
Når klokken ringer ud efter sidste time, kan børnene fortsætte i SFO og ungdomsklub.

Kort mod øst ligger den traditionsrige Holsted Speedway Klub, hvor den professionelle afdeling Holsted Tigers holder til. De kører med i Speedwayligaen og er faktisk Danmarks mest vindende klub med intet mindre end 16 DM titler.   

Byens centrum for idræts- og kulturfaciliteter Medius inviterer til foreningsliv for alle aldre i mange sportsgrene. Holsted Ungdoms- og gymnastik Forening tilbyder Badminton, Gymnastik, Jump, E-sport, Yoga og andet. Herudover har Holsted egne forening i Medius for både håndbold, fodbold, cykling, kickboxing, volleyball, eget fitnesscenter,  skytteforening og andre motionshold.
Midtpunktet som er Holsted Aktiv Center, samt ældre sagen og Holsted Bridgeklub er også alle beliggende i Medius.

Og endeligt huset Medius også bibliotek, eventcenter samt Vejen Garden for de musikalsk interesserede.  
Lidt udenfor byens nordlige ende udstrækker den populære golfklub sig, der både har 18 hullers bane, pay & play, driving range og andet.  

Byen er velfunderet med god infrastruktur der gør den lettilgængelig ved både bil, tog og bus. Holsted har let adgang til Esbjergmotorvejen ca. midtvejs mellem Esbjerg (34 km) og Kolding (39 km). Ligeledes er Holsted Station et stop på toglinjen mellem Esbjerg og Kolding, og flere busser der kører mange gange dagligt til både Esbjerg, Ribe og Grindsted (hvorfra bus til København også går).   

Så lang tid taget det at køre fra Holsted til…

  • Vejen:15 minutter
  • Kolding: 26 minutter
  • Billund: 29 minutter
  • Esbjerg: 28 minutter
  • Haderslev: 44 minutter
  • Varde: 31 minutter
  • Odense: 1 time og 15 minutter
  • Aarhus: 1 time og 26 minutter

Anne Skytt - Team Køb & Salg

Teknik & Miljø

Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen

Ring til os

Denne side er printet den 14-11-2025 11.16

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Vejen Kommune

Erhverv og Plan
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen