Et centrum for fødevareproduktion

Med en unik beliggenhed og god infrastruktur er de erhvervsmæssige vilkår i Vejen Kommune blandt landets bedste. 

Vi arbejder målrettet på at tiltrække erhverv, der er beslægtede med allerede eksisterende erhverv, så som fødevareerhverv og transporterhverv, for at skabe en branchesynergi, der udnytter de kompetencer der findes lokalt.

Med over 4.000 fødevarejobs svarende til 26% af alle jobs i den private sektor og den næsthøjeste vækst i jobskabelsen i Region Syddanmark har vi et godt potentiale til at blive et centrum for fødevareproduktion i Danmark. 

Kilde: Kontur 2017

I Vejen Kommune finder du blandt andet følgende virksomheder i værdikæden:

  • En lang række fødevareproducenter herunder A/S C.F. Cervera, Aquapri, Grøndansk, Kageriget og Urtefarm

  • Tre store slagterier herunder Skare Meat i Vejen, SB Pork i Brørup og Danish Crown i Holsted

  • Støtteindustrier til landbruget, f.eks. Big Dutchmann, Scagro og Alflow samt verdens største svinetransport SPF Danmark

  • Videnvirksomheder som Force Technology og Eurofins, der bl.a. gennemfører laboratorietests samt Fødevarestyrelsen

  • Emballage, lager- og logistikvirksomheder som Styropack, Coop Tørvarecenter og AgriNorcold, Nordeuropas største Frysehus