Arbejdskraft

Den lokale arbejdskraft

Vejen Kommune er en landkommune med en stærk tradition inden for håndværk og landbrug. Vores rødder præger også de mennesker, der bor her. Her sættes der en ære i at gøre et godt stykke arbejde, klare sig selv og arbejde flittigt- og i at leve et godt liv med aktiv deltagelse i det rige sports- og foreningsliv. Det giver en utrolig loyal og stabil arbejdskraft for kommunens virksomheder - og Vejen Kommune har også en meget lav ledighed.

Der er knap 43.000 indbyggere i Vejen Kommune. Mange vælger at bo i Vejen Kommune pga. deres job, for at være tæt på familie og venner, og ikke mindst for at leve det gode liv på landet. Der er både faglærte og ufaglærte blandt borgerne i Vejen Kommune, og mange går efter de jobmuligheder det lokale erhvervsliv tilbyder.

Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft

Det er nemt at komme til og fra Vejen Kommune, og dermed også let at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, der bor andre steder i landet. Det ses bl.a. af, at der hver dag pendler omkring 6.000 til kommunen og 8.000 fra kommunen. Det er let at pendle med bil via motorvejen, og der er gode togforbindelser.

Så langt kan du komme!